Vieux Nice – den gamle bydel i Nice.

Vores lille lejlighed ligger i hjertet af den gamle bydel: Vieux Nice. Fra hoveddøren til byhuset, hvori lejligheden ligger øverst oppe, går du direkte ind i kryddeributikken med alskens lækkerier. Går du til venstre kommer du til Place Garibaldi, hvor du finder byens bedste østersrestaurant og går du til højre er du  på 1 minut på  Fisketorvet, hvor du hver dag kan købe frisk fisk. Blomstertorvet på Cour Salleya har et kæmpe udbud af frisk grønt, frugt og blomster hver dag, undtaget mandag, hvor antikhandlerne overtager pladsen. Middelhavet, Promenade des Anglais og den dejlige bystrand ligger 6 – 7 minutters gang fra lejligheden.

Lejligheden

Lejligheden er på 27 m2, med 16 m2 tagterrasse og beliggende på 5. sal. Der er åbent køkken, toilet/bad, dobbeltseng under hems og spiseafdeling. To oprindelige dobbeltdøre fører ud til terrassen hvor der også er et skur til terrassemøbler og parasol m.v. Lejligheden egner sig bedst til to personer.

Lejligheden har Wi-fi og Aircondition.

Transport

Du kommer let til lejligheden fra lufthavnen. Der afgår en sporvogn – Tramway – fra lufthavnen ved platform 1. Der er ca. 9 km, det koster 1,5 Euro pr. person og tager 23 minutter. Stå af på Place Garibaldi. Herfra er der ca. 200 meter til lejligheden i Rue Pairoliere.

Pris
DKK 3.400 – 3.800/uge.
Længere/kortere lejeperioder aftales individuelt

Booking:

Send en mail til: shedegaard.mail@gmail.com eller ring til mobil: +45 28739070 eller +45 30230800
Obligatorisk rengøring: 50 Euro/DKK 375,-